Asbest & Miljø

Amanda Hillebrand Frederiksen

Afdelingsleder

Faglig Ansvarlig - Asbest & Miljø

Lars Møller

Faglig Ansvarlig

Afdeling tager kampen op mod asbest

Hos Tømrermester Troels Hansen A/S har vi de sidste tre år haft særlig fokus på asbest i fliseklæb på mindre forsikringsskader. Men fra 2025 tager vi kampen mod asbest til nye højder. Fra den 1. januar 2025 trådte de nye regler i forhold til asbest arbejdet i kraft, hvilket betyder, at man fremover skal have et 4-dagskursus for at kunne arbejde med tagplader, der indeholder asbestholdigt materiale.  Det har haft stor indflydelse på vores asbestafdeling, som skulle søge autorisation, uddanne en faglig ansvarlig og efteruddanne asbestteamet.

Afdelingschefen Amanda Frederiksen har modtaget asbestautorisationen og har allerede efteruddannet flere fra asbestteamet herunder Lars Møller som er blevet faglig ansvarlig. Det betyder, at Tømrermester Troels Hansen A/S er klar til at tage ansvar for sikker og korrekt fjernelse af asbest, hvor både medarbejdere, kunder og miljøet bliver beskyttet.

Hvad betyder det for dig?

  • Sikker og professionel håndtering af asbestholdige materialer
  • Fuld overholdelse af lovgivningen og de nyeste sikkerhedsstandarder
  • Tryghed ved at vide, at arbejdet udføres af autoriserede eksperter

Med sloganet – ”Vi passer på dig og miljøet!” – står Amanda og hendes dedikerede team klar til at levere løsninger, der giver tryghed og beskytter både mennesker og miljøet.

Amanda Frederiksen fortæller selv: “Vi lægger stor vægt på forventningsafstemning med vores kunder. Vi udarbejder altid en arbejdsplan, der beskriver, hvem der gør hvad, og hvordan processen foregår. Det giver kunderne tryghed og klarhed over, hvordan vi håndterer asbesten”.

Amanda Frederiksen og Troels Hansen har delt deres viden om asbest. Læs artiklen ’Frontløber i kampen mod asbest – med fokus på sikkerhed og ansvar’ som er udarbejdet af Carl Ras.

Har du spørgsmål eller behov for hjælp med asbest?

Har du brug for mere viden om asbest, eller står du med en konkret opgave, så kontakt os gerne på telefon 46 11 71 41, e-mail info@th-as.dk eller via vores kontaktformular. Vi ser frem til at sikre et sundere miljø for alle!

Kontakt os

Hvad skal du være opmærksom på?

Asbest blev anvendt i mange forskellige produkter fra rørisolering og fugemasser til væg- og loftsbeklædning, indtil det blev forbudt i midten af 1980’erne. Der er stadig risiko for asbest i bygninger fra før 1990. Man skal være opmærksom på asbest bl.a. når man skal fjerne tagplader, udskifte varmerør eller isolering omkring varmerør, og renovere eller gøre indgreb i fliseområder, afretningslag, vinylbelægninger, lette skillevægge, loftplader og ventilationssystemer.

Asbeststøv spreder sig nemt gennem luften og klæber til overflader, arbejdstøj og sko. Støvet kan blive båret ud af arbejdsområdet eller spredt gennem luften til andre lokaler og områder end der, hvor nedrivningsarbejdet eller renoveringen foregår. Derfor er det utrolig vigtigt at tage forhåndsregler og afspærre området, hvor asbesten er blevet lokaliseret.

Hvordan ved du, om der er asbest?

Det svære med asbestfibre er, at de er så mikroskopiske, at man ikke kan se dem. Man er derfor nødt til at vide, hvor der kan være risiko for asbest, for at opdage det. Læs mere om hvor du finder asbest i dit hus på asbest-huset.dk.