Har du som bygherre eller totalentreprenør selv det overordnede ansvar for byggeprojektet, men har brug for assistance med tømrerentreprisen, så hjælper vi gerne med at få dit byggeprojekt sikkert i mål.
Tømrermester Troels Hansen A/S har sin oprindelse i tømrerfaget, derfor ligger vores kernekompetence stadig inden for tømrerdelen i en fagentreprise. Vi har ca. 40 fagligt stærke tømrere ansat, med hver deres spidskompetencer, og vi kan derfor tilbyde en omfattende tømrerentreprise af høj kvalitet. Du kan læse mere om vores afsluttede projekter her.
Vi kendetegnes ved at være grundige ved tilbudsgivningen, ved at have struktureret og dynamisk byggestyring og ved at have motiverede fagfolk. God kommunikation og kvalitetsarbejde har altid stort fokus i alle vores tømrerentrepriser, hvilket vises ved, at vores dygtige projektledere har et tæt samarbejde med bygherre, rådgiver og andre faggrupper og underentreprenører på byggepladsen. Vores projektledere er gode til at forudse eventuelle udfordringer og tager en løsningsorienteret tilgang for at assistere bedst muligt i byggeprojektet. Som fagentreprenør på tømrerdelen bidrager vi med faglig styrke, overblik og en effektiv byggeproces fra opstart til aflevering.
Så står du med et byggeprojekt og mangler en fagentreprenør på tømrerdelen, så kontakt os endelig for et uforpligtende tilbud på telefon 46 11 71 41, e-mail info@th-as.dk eller via vores kontaktformular. Så kontakter vores servicemindede medarbejdere dig hurtigst muligt.