Nicolaj Jensen
“I min læretid hos Tømrermester Troels Hansen A/S, har det bedste været, at jeg kunne prøve at komme i forskellige afdelinger, såsom entreprise, service og forsikring. På den måde kunne jeg bedre finde ud af, hvilken slags tømrer jeg vil være. Jeg fik endda mulighed for at gå med forskellige svende. Hver svend har sin måde at løse en opgave på, så jeg kunne tage det til mig, som fungerede for mig selv.
Personligt har jeg også udviklet mig meget. Jeg møder mange nye mennesker hver dag (kunder, håndværkere, byggeledere m.m.), som har gjort, at jeg er blevet bedre til at omgås mennesker og til at kommunikere med dem.
Tømrermester Troels Hansen A/S er heller ikke bange for at give en lærling ansvar, når han er klar til det. Hvilket gør, at jeg også selv får lov til at køre ud på mindre sager. Det har styrket mit selvværd.”