Facaden er bygningens ansigt udadtil, men den beskytter også ejendommen mod vind og vejr. Derfor kræver en facaderenovering både godt håndværk, omhyggelig planlægning og sans for bygningens samlede udtryk.
Hos Tømrermester Troels Hansen A/S udfører vi facaderenovering i vores entrepriseafdeling. Vi hjælper med facaderenoveringer i forbindelse med hovedentrepriser og fagentrepriser hvor kvalitet, overblik og god byggestyring er i fokus.
Vi planlægger og udfører facaderenoveringer med udgangspunkt i bygningens stand, arkitektur og det aftalte projektgrundlag. Ofte sker det i tæt samarbejde med rådgiver, hvor vi bidrager med overblik, koordinering og fokus på en effektiv proces, kvalitet og holdbar udførelse. Samtidig planlægger vi arbejdet med respekt for ejendommens brugere, omgivelser og den daglige drift.